Selsø Slots Sommerkoncerter  -  for øret, øjet & sindet

Siden 1983 har jeg haft den glæde at arrangere koncerterne på Selsø Slot. En koncert i riddersalen er altid en særlig oplevelse, og den smukke baroksal fra 1734 med de 4 meter høje træpaneler og store vægmalerier af hofmaleren Hendrick Krock og loftsstuk af de berømte italienske mestre brdr. Brenno er kendt for sin fine akustik. I salen hænger desuden 2 Versailles-spejle signeret Garnier et Bonnemain, Paris 1733. Når mørket falder på, bliver salen oplyst af levende lys, da slottet ikke har indlagt elektricitet. I det ældste danske herregårdskøkken i kælderen med åbent ildsted kan man i pausen nyde et glas veltempereret vin fra slottets vinkælder.

Der arrangeres 8 til 10 koncerter fra juni til september.
Koncertkalenderen med programomtale og billetbestilling findes nederst på denne side.

I 1983 modtog Selsø Slot et Europa Nostra diplom for sin nænsomme restaurering.

Se billeder fra slottet og dets beliggenhed.


Video
- afspilles efter et øjeblik - vent venligst!  
 




Video fra riddersalen

fra en prøve med musik af Mozart
Ulla Kappel, piano, Hornung & Møller 1860
Yuzuru Hiranaka, cembalo, J.H.
Harraß 1734

Video fra empirerummet
fra en prøve med musik af Mozart
Ulla Kappel, piano & Yuzuru Hiranaka, cembalo



 

Video fra koncert juni 2008
John Dowland: "Come again"
Ole Hedegaard, tenor & Carsten Pedersen, guitar

Video fra koncert juni 2008
Henrik Rung: "Troubadour"
Ole Hedegaard, tenor
Knud Aage Larsen, viola d'amore
Carsten Pedersen, guitar



Video fra koncert juni 2008
Carl Nielsen: "Tro og håb"
Mogens Friis, fløjte & Knud Aage Larsen, bratsch

Video fra koncert juni 2008
Carl Nielsen: "Børnene leger"
Mogens Friis, fløjte

Trin & klokker - viola d'amore solo
Knud Aage Larsen - en dansk legende 91 år


Koncertkalender

Billetbestilling

Billetter til koncerterne på Selsø Slot kan bestilles her. Billetter til udprintning sendes gebyrfrit til Deres e-mail adresse, når De har indbetalt via bankoverførsel eller Netbank. Girokonto i Danske Bank: Reg.nr. 1551 kontonr. 657-9426 Skriv til denne adresse, hvor mange billetter, De ønsker: koncert@flutist.dk eller ring til tlf. 4593 0778 alle dage kl. 8 - 22.

Medlemmer af foreningen Selsø Slots Venner har 14 dages forkøbsret til koncertbilletter fra 15. april - 1. maj.

 

2009 - 26. sæson 

 Selsø Slots Sommerkoncerter entré 100 kr.
     
Juni    
17. & 18.6
Udsolgt

 
Kl. 19.30

"Midsommerkoncert" Årets midsommerkoncert byder på et flot program med danske sange og opera-arier derudover musik af N.W. Gade og Carl Nielsen.   Traditionen tro slutter koncerten af med Midsommervisen, som bliver akkompagneret af aftenens trio bestående af Anna Carina Sundstedt, sopran, Mogens Friis, fløjte og Henrik Metz, klaver.

Se billeder her.  

     
Juli    
15. & 16.7
Udsolgt

 
Kl. 19.30

"Herlige Händel og Bach" Sæsonens store barokkoncert med 3 musikere byder på et skønt program, hvor vi fejrer 250 året for Händel og 259 året for Bach.  Ved koncerten kan man høre nogle af Händels og Bachs skønneste arier og instrumental musik af de to komponister.

Ved koncerten medvirker den sydtyske koncertsanger Hildegard Felix, sopran, Mogens Friis, fløjte, Helene Jerg, barokcello og Anders Danman, cembalo.

Se billeder her.

     
August    
5. & 6.8
Udsolgt
 
Kl. 19.30

"Haydn og Mendelssohn" I år er det også jubilæumsår for Haydn 200 år og Mendelssohn 200 år. Til aftenens koncert er sammensat et program med musik af disse to store tyske komponister og desuden af nogle af deres samtidige. Der bliver lejlighed til at høre både sange med akkompagnement og instrumental musik.

Ved koncerten medvirker fra Det Kgl. Teaters solistkorps operasanger Ole Hedegaard, tenor, Mogens Friis, fløjte og Tove Lønskov, klaver, docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Se billeder her.

     
August    
26. & 27.8
Udsolgt

 
Kl. 19.30

"Musica da Camera"  Sæsonens sidste koncert bliver med en duo fra Tyskland, ”Musica da Camera”, der spiller på originalinstrumenter - barokviolin & barokcello. Programmet bliver med iørefaldende italienske, franske og tyske barokkomponister, Geminiani, Veracini, Rebel og Bach.

Duoen består af den kinesiske barokviolinist Mo Yi og cellist Gert von Bülow, professor ved Hochschule für Musik und Theater Rostock.

Se billeder her.

     

2009

Selsø Kirke                                       fri entré
     
Oktober    
4.10 Kl. 16.00

"Efterårskoncert"  Traditionen tro er der en koncert i Selsø Kirke den første søndag i oktober. I år bliver det et genhør med koncertsanger Hildegard Felix, sopran, prof. Michael Felix, orgel, og Mogens Friis, fløjte. Programmet bliver med Händel, Bach, Telemann, Mozart og Mendelssohn. 
Se billeder her.


Se flere billeder af kirken

www.flutist.dk